Hvor hurtigt er "rasende hurtigt"?

Med en 500 Mbit fiberforbindelse fra Aura Energi kan du uploade (og downloade) en datamængde svarende til en DVD (ca. 4,5 GigaByte) på godt to minutter!

En bit er enten et nul eller et ettal. Når vi regner med dataoverførsler regner vi i bit, kilobit (Kbit), megabit (Mbit) eller gigabit (Gbit).

Når vi beskriver filstørrelser regner vi i bytes. En byte er 8 bit. 

Men man kan ikke bare umiddelbart tage hastigheden i bit pr. sekund og dividere med 8 for at få antal sekunder, som det tager at overføre en fil: I datakommunikationen kan der også være en paritetsbit (i relation til fejlkorrektion) og en stopbit. Dertil kommer der et "overhead", pakker som fejltransmitteres og derfor skal gensendes.

Desuden er ikke hele IP-pakkens indhold data, så selv om metadata (sender-/modtager-adresse, pakke-id, krypteringsnøgler, osv.) også skal overføres, så får vi reelt "ingen glæde" af dem som slutbrugere.

Fiberforbindelser er meget stabile, så der er ringe pakketab sammenlignet med især de trådløse forbindelser. Derfor er en god tommelfingerregel, at det med en fiberforbindelse tager båndbredden divideret med 10 - og ganger med 1½ bagefter.

Et eksempel kunne se således ud:
500 Mbit pr. sekund svarer i runde tal til 30.000 Mbit pr. minut.
30.000 Mbit = 30 Gbit pr minut eller ca. 3 Gbyte pr. minut.
Hvis vi skal flytte 4,5 Gbyte tager det således ca. 1½ minut i rå data. Men da metadata skal med bør vi tillægge 50% tid oveni.
Derved kommer vi frem til ca. 2 min. og 15 sek. for en datamængde svarende til en DVD.  
 

Analoge forbindelser  ||  ISDN/ISDN2  ||  DSL/ADSL  ||  Coax (kabel TV)  ||  FWA  ||  WiMax  ||  3G/4G/5G  ||  Fiber

Analoge telefonforbindelser

I ”gamle dage” kommunikerede internettet via analoge telefonforbindelser. Telefonforbindelserne tillod at man sendte og modtog lyd, altså tale sammen. Selv om vi betegner digital teknologi som ettaller og nuller, så er det faktisk ikke helt korrekt: De processorer, som sidder i computerne (uanset computerens alder, om det er en smartphone eller en tablet), arbejder de med strøm (1) eller ikke-strøm (0). Med telefonforbindelserne kunne man overføre lyd, og med et modem (MOdulator – DEModulator) kunne man konvertere toner til strøm eller ikke-strøm og dermed digitalisere input til computeren, som i realiteten er en binær regnemaskine. Både modemmets kvalitet og telefonforbindelsens kvalitet var afgørende for hvor meget data, man kunne overføre. Teleselskaberne opsatte modem-puljer, som man kunne få computeren til at ringe op til, og derefter sørgede teleselskaberne (ISP = Internet Service Provider) for at man fik forbindelse ”ud i verden”. Det tog lidt tid at ringe op, og i modemmet højtaler kunne man høre både når modemmet kaldte op og de indledende tekniske ”håndtryk”. Når forbindelsen var etableret slukkede højtaleren automatisk og man kunne ”surfe” på internettet. Overførselshastigheden (båndbredden) var lav og man regnede i kilobit. De højeste hastigheder var 56k modemmerne, som kunne modtage (downloade) op til 56.000 bit og sende (uploade) op til 33.600 bit, hvis man havde den helt ideelle telefonforbindelse til modempuljen. Der af navnet et ”56k modem”. Men i lang tid var 4.800, 9.600, 14.400 og 28.800 bit almindelige transmissionshastighederne for den analoge teknologi. Og selv med et godt 56k modem var det ofte umuligt at få den fulde båndbredde på 56/33,6 kilobit.

 

Digitale telefonforbindelser

Næste skridt i udviklingen af telefonforbindelser var Integrated Services Digital Network (ISDN og ISDN2). Det var digitale synkrone forbindelser, de kunne både sende (uploade) og modtage (downloade) med en hastighed på 65.536 bit (64 Kbit). Men linjer (kanalen) kunne også afvikle både tale og data samtidigt. Når man fik installeret ISDN2 fik man endnu en telefonlinje, så man havde to. Den ene kunne så bruges til almindelig telefonsamtale (med et telefonnummer tilknyttet) mens man surfede videre. ISDN/ISDN2 krævet noget terminaludstyr, som var forskelligt fra det analoge modem og dette kunne ofte konfigureres, så man sammenkoblede (”bundlede”) de to linjer og dermed fik 128Kb båndbredde. Når så telefonen ringede, så koblede en del af den ene linje fra og kunne bruges til tale med en tilsvarende reduktion på internetbåndbredden på 64 Kbit.
De væsentligste forbedringer ved ISDN-teknologien var, at man ikke skulle vente 5-15 sekunder på at modemmet fik forbindelse; den var der med det samme. Og man var heller ikke afhængig af telefonforbindelsens kvalitet. Men også det, at man kunne tale i telefonen samtidig med at man surfede, havde stor betydning fordi mobiltelefonerne ikke var særligt udbredte i 1990'erne. Hvis man skulle downloade større datamængder, fx programmer fra internettet kunne man blokere en analog telefonlinje hele aftenen. Aftenenerne have typisk halv minutpris, hvilket var den måde, som man afregnede forbindelsen på. Man havde således både et internetabonnement (lov til at ringe op til modem-puljen) og derudover betalte man pr. minut man benyttede telefonlinjen.  Ja, det kunne være dyrt at være på internettet, hvis man havde for vane at være meget online.

 

Digitale dataforbindelser, ADSL

Asymmetric Digital Subscriber Line

Last updated 30-09-2024 14:57:16