Hvordan ser et tænkt regnestykke ud?
Prisen på Aura Energi fibernet 500 Mbit
sammenlignet med en anden udbyder...

Det er lidt svært at sammenligne priser på internetforbindelser fordi produkterne måske nok er sammenlignelige, men heller ikke er helt ens. Det bliver let lidt som at sammenligne æbler og pærer. Men i eksemplerne herunder har jeg alligevel, efter bedste evne, prøvet at sammenligne omkostningerne ved at have en dedikeret internetforbindelse i kolonihavehuset fra forskellige udbydere.

 

Aura fibernetforbindelse 500/500 Mbit

Prisparametre:

  • kr. 329,- pr. måned,
  • kr. 0,- oprettelse og installation,
  • kr. 164,50 for første to måneder (½ pris),
  • kr. 49,- for måneder på vågeblus.

Det første år vil prisen således være
2 x kr. 164,50- = kr. 329,-
5 x kr. 329,- = kr. 1.645,-
5 x kr. 49,- = kr. 245,-
for første 12 mdr. i alt kr. 2.219,-

Det efterfølgende år vil prisen stige til kr. 2.548,-

Hvis du vælger helt at opsige dit abonnement i vinterperioden vil prisen falde med kr. 245,- svarende til at du første år betaler i alt kr. 1.974 og de efterfølgende år betaler kr. 2.303,-

Men med Auras 500 Mbit fibernetløsning får du

  • intet bøvl med at opsige/gentegne dit abonnement, hvis du vælger "vågeblus-løsningen",
  • internet i din kolonihave året rundt,
  • intet tilslutnings- eller oprettelsesgebyr (forudsat interessetilkendegivelse inden 31/10-2024)
  • ingen udgifter til router,
  • ingen bindingsperiode *,
  • en rasende hurtig forbindelse,
  • en klippestabil forbindelse.

* Hvis du blot vil prøve fibernet fra Aura Energi kan du komme i gang med de første to måneder for blot kr. 329,-
Er du utilfreds med produkt eller pris kan du opsige dit abonnement efter den første måned og derved begrænse din samlede udgift til kr. 329,-

Du kan også vælge en højre eller lavere forbindelseshastighed. Den "langsomste" forbindelse på 100 Mbit vil med overvejende sandsynlighed føles hurtigere end noget du har haft før, med mindre du allerede har prøvet en fiberforbindelse et andet sted. Den løsning vil spare dig for kr. 30,- i de aktive måneder. Tilsvarende er der en meromkostning ved at vælge Aura Fibernets 1.000 Mbit forbindelse på kr. 30,- i de aktive måneder i forhold til ovenstående regnestykker.

En 1.000 Mbit = 1 gigabit er samme hastighed, som den maksimale hastighed du kan opnå med en kablet forbindelse til computerens netkort. Din moderne bærbar computer har måske wifi ver. 6, men de fleste ældre computere har noget lavere wifi hastigheder:

Da der er tale om teoretisk specificerede hastigheder skal man forvente noget lavere hastigheder end ovenstående i praksis. Så hvis man vælger en fiberforbindelse giver det i mange tilfælde ingen reel hastighedsforbedring at gå fra 500 Mbit til 1.000 Mbit. Det er fordi wifi forbindelsen til routeren ikke vil overstige routerens 500 Mbit forbindelse til internettet - men en 500 Mbit fiberforbindelse vil også opleves som "rasende hurtig"!

 

Personlige oplevelser med fibernet

Vi har tidligere haft en Waoo 100/100 Mbit forbindelse i vor lejlighed i 8000 Aarhus C. og dengang var det den bedste oplevelse vi nogensinde havde haft vedr. internetforbindelser. Da vi flyttede til 8210 Aarhus V. havde vi indledningsvis en 100/20 Mbit COAX-forbindelse fra Stofa. Oplevelsen var, at den på ingen måder kunne hamle op med fiberforbindelsen, som vi var vandt til; der var markant forskel i oplevelsen: Ikke kun upload, men også browserne var markant langsommere og sommetider oplevede vi at det hakkede lidt når vi streamede HD TV. Dertil kom, at vi havde enkelt udfald, hvor forbindelsen helt forsvandt. Derfor skiftede vi til en 200 Mbit fiberforbindelse og derefter havde vi stort set samme oplevelse med den nye fiberforbindelse, som med den gamle - bortset fra at det gik lidt hurtigere at hente opdateringer til computere og telefoner. i de 5+ år i 8000 C. havde vi efter ca. et år en defekt på routeren. Efter den blev gratis udskiftet kørte det hele igen til vi fraflyttede uden én eneste afbrydelse. I 8210 V havde vi noget nyere terminaludstyr og ikke ét eneste udfald i de to år vi havde forbindelsen.

Noget af det bedste ved de fiberforbindelser, som vi har haft, er, at uanset hvornår man måler på forbindelseshastigheden, så får man den lovede båndbredde - faktisk har jeg oftere målt 206 Mbit end jeg har målt 194 Mbit på en 200 Mbit forbindelse. Så du behøver altså ikke noget dækningskort eller lave målinger for at se, om du rent faktisk får den lovede hastighed - det gør du med fibernet!

I vort "vinterhus" fik vi en 300/300 Mbit fiberforbindelse fra en anden udbyder og har haft samme oplevelser med hastighed og stabilitet. Udbyderen tilbød os efter ca. et år en opgradering til en 600/600 Mbit forbindelse. Det kostede ca kr. 35,- ekstra pr. md., men gav os samtidigt en rabat på kr. 50,- pr. md. på et mobilabonnement. Så opgraderingen var åbenlys for os: "What's not to like about 600 Mbit fiber?"

 


 

15/2 Mbit ADSL forbindelse fra Telia.

Prisparametre:

  • kr. 249,- pr. måned,
  • kr. 19,- for at gå fra 1Mbit til 2 Mbit i uploadhastighed,
  • kr. 0,- for oprettelse og forsendelse af låne-router,
  • kr. 0,- for leje af lånerouter i abonnementsperioden.
  • kr. 0,- i rabat, hvis du selv har en router.

[ADSL-produkterne fremgår ikke af Telias hjemmeside, men hvis man ringer til dem var det muligt at få en ADSL forbindelse i Norringholm HF. Forbindelseshastigheden afhænger af hvor langt, der er mellem din router og udbyderens udstyr i den anden ende. TDC "ejer" både kobberet i jorden og udstyret i den anden ende, som Telia så lejer af dem.]

Mindste årlige pris er kr. 249,- plus kr. 19,- pr. måned x 12, i alt kr. 3.216.

Hvis du vælger en 15/1 Mbit forbindelse og opsiger den efter sommersæsonens 7 måneder koster det 7 x kr. 249,- i alt kr. 1.743,- 

 

Personlige oplevelser med ADSL

ADSL forbindelse er en lidt forældet teknologi, men vi har haft ADSL i mange år i have 536. Vi har både haft TDC, Telenor og Telia, som udbydere. Fælles for dem har været, at selv om vi har betalt for 15 Mbit download, så har forbindelsen aldrig leveret mere end 12-13 Mbit. Tilgengæld har upload altid ligget på ca. 2,5 Mbit selv om vi kun betalte for 2 Mbit. I lang tid betalte vi for en 20/2 Mbit forbindelse ved Telenor, men da den kun leverede de samme 12-13 Mbit download valgte vi til sidst Telia fordi de havde et abonnement på 15 Mbit, som, ja, gav den samme båndbredde på 12-13 Mbit download.

Dog er vore erfaringer med ADSL i kolonihaven fra forskellige udbydere, at forbindelserne har været klippe stabile. Bortset fra et lynnedslag i nærheden, som "dræbte" vor router (og overvågningskamera!), så har vi ikke haft udfald på forbindelsen, og den har konstant leveret samme båndbredde. Vi valgte ikke at opsige abonnementet i vinterperioden (grundet bl.a. vor varmepumpe, m.m.), så ADSL var en relativt dyr løsning for os. Og trods den ringe båndbredde kunne vi se HD TV uden hakken og surfe på nettet samtidigt. Dog kom der hak i streaming hvis man downloadede noget fra nettet.
Hvis vi kunne have fået lidt mere båndbredde [50/10 Mbit til kr. 299,- pr. måned med FullRate], som vi havde i 8000 C. inden vi fik fibernet, så tror jeg vi havde beholdt ADSL. Ganske simpelt fordi ADSL forbindelser er meget stabile, vi havde tilstrækkelig båndbredde til to gamle hoveder og vi dermed aldrig behøvede at bekymre os om vi havde (nok) internet. 


 

 

 

 

4/5G internet fra FastSpeed

Prisparametre:

  • kr. 269,- pr måned,
  • kr. 199,- pr. måned første tre måneder,
  • kr. 40,- i rabat ved egen router (du får kun et SIM-kort)
  • kr. 1.500+ for brugt 5G router (på Den Blå Avis)

Det første år vil prisen således være
2 x kr. 199,- = kr. 398,-
10 x kr. 269,- = kr. 2.690,-
for første 12 mdr. i alt kr. 3.088,-

Du kan selvfølgelig vælge helt at opsige dit abonnement i vinterperioden (november - marts, 5 mdr.) og så sparer du kr. 1.345 og betaler således blot kr. 1.743,- + forsendelse af lånerouter (ca. kr. 60,-), i alt kr. 1.803,-

Hvis du vælger at anskaffe din egen router, så kan du spare yderligere kr. 40,- x 7 mdr. = kr. 280,- og dermed bringe en sæsons udgifter ned på kr. 1.803 ÷ kr. 280,- men så skal du investere i din egen router.
Så prisen for det første år bliver i alt kr. 1.523 + kr. 1.500 = kr. 3.023. og først derefter vil du kunne opnå prisen på i alt kr. 1.523,- for en hel sommersæson.

Den billigste løsning medfører dog

  • at du skal sende router frem og tilbage,
  • at du gentegner abonnementet hvert år,
  • at du investerer i din egen router eller sender låne-router tilbage hvert år,
  • at der ikke er internet i din kolonihave i vinterperioden.

Desuden er du låst til FastSpeed som udbyder i minimum 6 måneder. Det betyder måske mindre, men kan jo medføre en ekstra omkostning, hvis du vælger at sælge dit kolonihavehus og ikke længere har brug for forbindelsen eller ønsker at skifte udbyder.

Hvis du vælger at tage din router med når sæsonen slutter vil du skulle betale kr. 3.088,- om året og de efterfølgende år kr. 3.228,-

 

Personlige oplevelser med 4/5G fra FastSpeed

Vi har faktisk prøvet FastSpeeds løsning i have #536 og den kom aldrig i nærheden af de "op til" 600/95 Mbit, som FastSpeed lovede. Faktisk fik vi kun 4G og hastighederne lå mellem
50 - 90 Mbit download (typisk mellem 60 - 75 Mbit)  og
15 - 35 Mbit upload (typisk mellem 15 - 25 Mbit).

FastSpeed kører på 3's netværk. Du kan se deres dækning her.

Dertil kom, at vi ofte (med 5 - 20 dages mellemrum) oplevede at forbindelse helt forsvandt i 5 - 30 minutter. Der er jo mildest talt irriterende når man er halvt igennem en film eller manglede de sidste ti minutter af en landskamp. Så alene ud fra stabilitet, kan jeg ikke anbefale FastSpeeds 4/5G løsning.


 

5G internet fra YouSee

Prisparametre:

  • kr. 299,- pr. måned,
  • kr. 100,- for oprettelse og forsendelse af lånerouter,
  • kr. 0,- for leje af lånerouter i abonnementsperioden.
  • kr. 0,- i rabat, hvis du selv har en router.

Det første år vil prisen således være
12 x kr. 299,- = kr. 3585,-
1 x kr. 100,- = kr. 100,-
for første 12 mdr. i alt kr. 3.635,-

Hvis du vælger at opsige dit abonnement (kan gøres med 30 dages varsel) kan skal du kun betale kr. 7 x 299,- plus de kr. 100,- i forsendelse af låne-router, i alt kr. 2.193,- Dertil kommer, at der på YouSee hjemmeside står, at du ikke skal returnere din router ved opsigelse af abonnement. Derved kan du spare returforsendelse og spare de kr. 100,- for forsendelse af router til næste sæson.

 

Personlige oplevelser med 4/5G fra FastSpeed

Vor nuværende forbindelse (som er opsagt i håb om at mange i Norringholm HF vil tilkendegive interesse for Aura Fibernet her) er en 5G forbindelse fra YouSee. Forbindelsen har været stabil; vi endnu ikke oplevet udfald, hvor forbindelsen har været helt væk. Men hvis en person sender billeder til en Cloud Service mens en anden ser web TV begynder TV'et ofte at hakke. Jeg har regelmæssigt målt på forbindelsen har jeg oplevet hastighederne lå mellem
30 - 210 Mbit download (typisk mellem 70 - 120 Mbit) og
10 - 40 Mbit upload (typisk mellem 25 - 35 Mbit).

Den største udfordring er, at det er umuligt at vurdere, hvor god forbindelsen er, indtil man måler på den. Jeg kan ikke finde et mønster i hvornår forbindelse yder godt og hvornår den er ringe. Det eneste jeg generelt kan sige er, at den er bedst om natten eller i den meget tidlige morgentimer.

Jeg skylder også at sige, at en nabo (med en roter placeret blot 30 m fra vores router) typisk for noget højre forbindelseshastigheder. Han kan downloade med 250+ Mbit når det går bedst, og uploade med den dobbelte hastighed af hvad vi kan.

YouSee dækningskort gælder for både for indendørs og udendørs brug (selv om routerne leveret ikke er vandtætte) og at der altid er tale om "op til" hastigheder - altså nul garanti for at man oplår tilnærmelsesvis de hastigheder, som fremgår af You See's tal. YouSee kører på TDC's netværk. Du kan se deres dækning her.


 

4/5G internet fra Telia

Prisparametre:

  • kr. 199,- pr. måned de første måneder,
  • kr. 299,- for efterfølgende måneder,
  • kr. 0,- i forsendelse af lånerouter,
  • kr. 0,- i oprettelse og lån af router.

Det første år vil prisen således være
6 x kr. 199,- = kr. 1.194,-
6 x kr. 299,- = kr. 1.794,-
for første 12 mdr. i alt kr. 2.988,-

Det efterfølgende år vil prisen være kr. 2.093 for sommersæsonen eller kr. 3.588 for hele året.

Hvis du vælger at opsige dit abonnement i vinterperioden vil du kunne spare kr. 1.495 og ende med en regning på kr. 1.493,- plus ca. kr. 60,- i returforsendelse af låne-routeren, i alt kr. 1553,-

 

Personlige oplevelser med 4/5G fra Telia

Vi har ikke nogen personlige oplevelser med 475G forbindelse fra Telia, men set ud fra priserne på Telias hjemmeside, så er de ikke væsentligt dyrere eller billigere end øvrige udbydere. Dog er rabatten på kr. 100,- gældende i hele 6 måneder, hvilket så til gengæld også er minimum bindingsperiode. Det kunne være spændende i praksis at se, om man kan få rabatten hvert år, hvis man opsiger sin forbindelse i vinterperioden?!


 

 

Last updated 30-09-2024 14:41:53