Internettets DNA
Internettet er gammelt og startede som et netværk, der hovedsageligt havde brugere fra universiteter og militær. Jeg plejer populært at forklare udbredelsen af internettet med, at vi i 1990’erne fik vi World Wide Web, som via browsere og en grafisk brugergrænseflade gjorde internettet en del lettere tilgængeligt for både erhverv og private brugere, selv om det fortrinsvis var nørder og teknisk interesserede, som var de nye brugere. Lidt senere fandt pornoen vej til www og så var der mange private (mænd!), som syntes at internettet var fantastisk. Nogle år senere så vi de første e-handelssider, og så var kvinderne også med. Og da de sociale medier for alvor slog igennem i 00'erne, så var børnene og de unge også at finde på internettet. Sidste skud på stammen er IoT, ”Internet of Things”, som er små smarte enheder, der kommunikerer via internettet, og som nu findes i private husholdninger og i alle andre miljøer. Parallelt hermed udviklede forbindelsesteknologierne sig.
Internettet er bl.a. et ”IP based Packet Switched Network”. Det betyder at kommunikationen foregår med nogle små binære datapakker (pakkerne indeholder kun nuller og ettaller), som både indeholder afsenderens og modtagerens IP-adresser, et nummer som identificerer pakke i rækkefølgen af pakker og en ”payload”. Payload er den del af pakken, som indeholder de data, som vi skal bruge. At nettet er Packet Swiched betyder, at vi kender afsenderen og modtageren af pakken, men ikke vejen mellem sender og modtager og at pakkerne kan finde forskellige veje, så det altid er den hurtigste vej, der benyttes. IP-datakommunikationen er to-vejs, så modtageren kvitterer for afsenderens pakke er nået frem eller beder om at få den gensendt.
Hvis du streamer, så anvender du nok UDP. Den protokol kræver ikke, at modtageren sender en kvittering for datapakken. Det er fordi, at hvis modtageren ikke får en enkelt frame (billede i en video), så gør det ikke ret meget: Typisk er der 25-30 billeder pr. sekundet i en video, så hvis nogle få af disse frames ikke modtages korrekt, så opfatter det menneskelige øje det næppe. Det vigtigste er at de vises i den rigtige rækkefølge.
Internettets DNS
Måden datapakkerne finder vej er v.hj.a. en 32 bit IP-adresse (IP v4); altså én ud af 4,3 milliarder adresser. Men fordi det er svært for mennesker at huske numre, så findes der en global hierarkisk oversættelsesmekanisme, som oversætter domænenavne til IP-adresser og omvendt. Servicen hedder Domain Name Service (DNS). Fx hedder Googles navne-server 8.8.8.8, men når man skriver https://8.8.8.8, så skifter adressefeltet automatisk til https://dns.google. Tallet 8.8.8.8 er egentlig det samme som det binære tal 00001000 00001000 0000100 00001000. Måske kan du huske det, men det bliver jo allerede svært når du skal huske Googles søgesides adresse: 142.250.74.46. Og helt umuligt bliver det jo at huske det binære tal: 10001110 11111010 01001010 00101110. Så er det jo nemmere for de fleste menneskelige hjerner at huske google.com. Og dagens browsere går endda automatisk ud fra at du vil anvende http eller dens krypterede variant https protokollen, så du behøver ikke ”som i gamle dage” at skrive https://www.google.com; du kan nøjes med google.com. Godt vi har DNS!
4,3 milliarder IP adresser lyder måske af mange, og det var det da også da internettet blev "opfundet". Dengang havde ingen forstillet sig, at der ville komme tilnærmelsesvis så mange computere på netværket. Men i en verden med kraftigt stigende teknologiudbredelse (og befolkningstal) forudså teknologikyndige allerede før årtusindskiftet, at der i fremtiden potentielt ville blive behov for flere adresser. Derfor introducerede man IP v6, som har et adresserum på hele 128 bit, hvilket svarer til et astronomisk stort antal adresser. IP v6 udtrykkes lidt anderledes end IP v4, som skrives som fire grupper af decimaltal (mellem 0 - 255) adskilt af punktummer. Fx hedder din routers IP-adresse formentlig 192.168.1.254 eller noget tilsvarende.
IP v6 udtrykkes hexadecimalt (dvs. et sekstentalssystem fra 0 - 15, hvor 10 udtrykkes som a, 11 som b, 12 som c, 13 som d, 14 som e og 15 som f) i otte grupper á 16 bit adskilt af kolon. Den samme IP v4 adresse, 192.168.1.254, kan "oversættes" til IP v6 som
0000:0000:0000:0000:0000:ffff:c0a8:01fe
Som du kan se, så er der masser af plads til flere netkort på netværket!